Hvad er ATP?
ATP, Arbejdsmarkedets Tillægspension, er en obligatorisk pensionsordning, som stort set alle lønmodtagere i Danmark optjener gennem arbejdslivet. Bidraget trækkes automatisk af lønnen, og arbejdsgiveren betaler to tredjedele af det. De fleste har derfor en ATP-opsparing uden nogensinde aktivt at have taget stilling til det.
Til forskel fra ratepension og livrente er ATP ikke noget, du selv opretter eller vælger indbetaling til. Det er en fælles, lovpligtig ordning administreret af ATP selv, og den udbetales som en fast livsvarig ydelse, når du når folkepensionsalderen.
Hvornår får du udbetalt ATP?
ATP udbetales tidligst fra din folkepensionsalder. Du kan vælge at udskyde udbetalingen i op til 10 år derefter, hvilket giver dig en højere årlig ydelse resten af livet, ligesom man kan udskyde folkepensionen.
Modsat ratepension, hvor udbetalingen stopper efter et fast antal år, er ATP livsvarig. Den ligner dermed livrente i den forstand, men det er en helt separat ordning med sine egne regler for optjening og udbetaling.
Hvor meget får du udbetalt?
Beløbet afhænger af, hvor mange år du har indbetalt, og hvor stort dit bidrag har været i de enkelte år. Der er derfor stor forskel fra person til person. Du kan finde din forventede udbetaling på borger.atp.dk eller pensionsinfo.dk, og det er det beløb, du bør indtaste i Pensionsplan.
Som pejlemærke ligger en fuld ATP-udbetaling, efter et helt arbejdsliv med indbetalinger, typisk et sted mellem 15.000 og 25.000 kr om året. De fleste får mindre, fordi de ikke har indbetalt gennem hele deres arbejdsliv, eller fordi bidraget i perioder har været lavere, for eksempel ved deltid eller selvstændig virksomhed.
Sat i forhold til folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg, som tilsammen udgør et langt større beløb, er ATP altså en relativt beskeden ydelse. Har du en væsentlig ratepension eller livrente ved siden af, fylder ATP typisk kun lidt i det samlede billede. Er folkepensionen derimod din primære indtægt, kan ATP udgøre et mærkbart tillæg.
Skat på ATP
Udbetalinger fra ATP beskattes som personlig indkomst, på samme måde som ratepension og livrente. Der er ingen fradrag ved indbetaling, og du betaler ikke løbende skat af opsparingen, mens den optjenes.
ATP og modregning i pensionstillæg
Her adskiller ATP sig fra selve folkepensionen på et punkt, mange overser. ATP tæller med i grundlaget for modregning af pensionstillægget. For hver krone du modtager fra ATP over bundgrænsen, reduceres pensionstillægget med 30,9 øre, ligesom det gælder for ratepension og livrente.
Har du en stor ATP-udbetaling ved siden af andre pensionsindtægter, kan den altså trække dit pensionstillæg længere ned, end det umiddelbare beløb antyder. Pensionsplan medregner dette automatisk, så du ser det reelle nettobeløb.
Hvordan vokser ATP over tid?
ATP er en fonderet ordning. Det beløb, du har optjent, er garanteret som et fast kronebeløb, og ATP kan lægge en bonus oven i, når investeringerne giver plads til det. Formålet med bonussen er at bevare beløbets købekraft, ikke at følge lønudviklingen, sådan som folkepensionen gør.
Derfor fremskriver Pensionsplan ATP med inflation alene, mens folkepension og pensionstillæg vokser med inflation plus realløn. Du kan læse mere om forskellen i guiden om inflation og lønudvikling.
ATP i Pensionsplan
Pensionsplan opretter som udgangspunkt en ATP-konto til dig, låst til din folkepensionsalder, så du kan koncentrere dig om at indtaste den forventede udbetaling fra borger.atp.dk. Vil du i stedet se effekten af at udskyde udbetalingen, kan du låse den op og flytte startalderen frem i tid.
Da ATP tæller med i modregningsgrundlaget, og både folkepension, pensionstillæg og øvrige pensioner udbetales samtidig, giver det bedst mening at se ATP som en del af den samlede plan frem for isoleret. Det er præcis det, en pensionsberegner som Pensionsplan er bygget til.