Hvad er folkepension?

Folkepension er den pension, alle danskere har ret til, når de når folkepensionsalderen. Det er en offentlig ydelse finansieret over skatten, og for mange udgør den en vigtig del af den samlede pensionsindtægt – særligt for dem med begrænset privat opsparing.

Hvornår får du folkepension?

Folkepensionsalderen er i dag 67 år for dem født i 1959 eller tidligere. For yngre årgange stiger den i takt med den forventede levetid. Er du for eksempel født i 1970, er din folkepensionsalder sandsynligvis 68 eller 69 år.

Du kan se din præcise folkepensionsalder på borger.dk. I Pensionsplan beregnes den automatisk ud fra dit fødselsår, så du ikke behøver at slå den op manuelt.

Hvad får du udbetalt?

Folkepensionen består af to dele:

Grundbeløbet – udbetales til alle pensionister og er det samme uanset din øvrige indkomst.
Pensionstillægget – en ekstra ydelse til pensionister med lav indkomst. Tillægget reduceres gradvist, jo større anden indtægt du har.

Det samlede beløb afhænger altså af din situation. En pensionist uden privat opsparing får både grundbeløb og fuldt pensionstillæg. En pensionist med høje udbetalinger fra ratepension eller livrente får typisk intet eller meget lidt i tillæg.

Modregning – den del de fleste overser

Modregningen i pensionstillægget er en af de mest misforståede dele af dansk pension. Kort fortalt fungerer det sådan. For hver krone du modtager fra eksempelvis ratepension eller tjenestemandspension over en bestemt grænse, reduceres dit pensionstillæg med 30,9 øre.

Det er ikke nødvendigvis dårligt – du får stadig mere udbetalt i alt. Men det betyder, at den reelle effekt af din ratepension er lavere end den nominelle skatteprocent alene tilsiger. For mange pensionister svarer den effektive marginalskat på den øverste del af ratepensionen til 50-55%, når modregning er medregnet.

Pensionsplan beregner automatisk modregningen, så du altid ser det reelle beløb – ikke et tal, der lyder bedre end det er. Da der er tale om simuleringer med variation i afkast og udbetalinger, er de enkelte års modregninger ikke en forudsigelse, men den samlede reduktion i pensionstillægget over tid vil være en rimelig tilnærmelse.

Folkepension og to-persons husstande

Bor du med en ægtefælle eller samlever, beregnes folkepension og pensionstillæg individuelt for jer begge. Jeres samlede husstandsindkomst påvirker dog reduktionen af pensionstillægget.

Pensionsplan understøtter to personer med separate konti og individuelle pensionsaldre, så I kan planlægge jeres pension samlet.

Kan du påvirke, hvornår du modtager folkepension?

Folkepensionsalderen er fastsat ved lov og kan ikke fremrykkes. Den kan dog udskydes, hvis du stadig er i arbejde, og du vil dermed kunne få en højere månedlig udbetaling senere.

Går du eksempelvis på tidlig pension som 62 årig, men modtager ikke folkepension før du er 68, skal de 6 år dækkes af din private opsparing. Det er præcist den slags scenarier Pensionsplan er bygget til at beregne.