Hvad er pensionstillægget?

Pensionstillægget er en del af folkepensionen. Det udbetales oven i det faste grundbeløb og er målrettet pensionister med begrænset anden indkomst. I 2026 udgør det fulde tillæg ca. 104.700 kr om året for en enlig. For ægtefæller og samlevende er der et separat tillæg til hver.

Tillægget er ikke garanteret. Jo mere du modtager fra andre kilder, jo mere reduceres det. Denne reduktion kaldes modregning.

Hvad er modregning?

Modregning betyder, at pensionstillægget skæres ned, jo større din øvrige indkomst er. For hver krone du modtager over en bundgrænse, reduceres tillægget med 30,9 øre.

Bundgrænsen er i 2026 99.200 kr om året for en enlig. For ægtefæller og samlevende gælder en fælles grænse på 198.800 kr, og reduktionssatsen er 32%.

Modtager du 200.000 kr om året fra ratepension og livrente, er det 100.800 kr over grænsen. Det giver en modregning på ca. 31.150 kr. Overstiger indkomsten grænsen markant, bortfalder tillægget helt.

Hvad tæller med i modregningsgrundlaget?

Det er ikke al indkomst der tæller med. Grundreglen er, at indkomst du betaler AM-bidrag af, regnes som arbejdsindkomst og ikke indgår i modregningsgrundlaget.

Modregnes:

Udbetalinger fra ratepension og livrente
Tjenestemandspension
ATP Livslang Pension
Renteindtægter fra bank
Investeringsafkast fra lagerbeskattede og realisationsbeskattede konti
Udbytte fra et selskab (aktieindkomst, ingen AM-bidrag)

Modregnes ikke:

Folkepension
Kapitalpension
Løn og arbejdsindkomst
Udtræk fra virksomhedsordningen (VSO), herunder opsparet overskud
Løn udbetalt fra eget selskab
Udbetalinger fra aldersopsparing (skattefrie)

At udbytte fra et selskab tæller med, mens løn fra samme selskab ikke gør, skyldes netop AM-bidragsreglerne. Løn er AM-bidragspligtig og betragtes som arbejdsindkomst. Udbytte er aktieindkomst uden AM-bidrag og tæller med. Reglerne gælder fra 2025.

Sådan håndterer Pensionsplan modregningen

Pensionsplan registrerer automatisk alle relevante indkomsttyper og beregner modregningen år for år. Ratepension, livrente, bankrenter, investeringsafkast og udbytte fra selskab indgår i grundlaget. Løn, VSO-udtræk og løn fra selskab trækkes fra.

Det beløb du ser som pensionstillæg i simuleringen er det du rent faktisk har til rådighed efter skat og modregning.

Grænser der følger med lønudviklingen

Bundgrænsen reguleres hvert år. Historisk er den steget i takt med lønudviklingen, og det er den politiske hensigt at bevare tillæggets realværdi over tid. En pensionist med samme relative indkomst om 20 år skal opleve den samme grænse i reale termer som i dag.

Pensionsplan afspejler dette ved at hæve bundgrænsen hvert år med inflation plus realløn, præcis som folkepensionen selv vokser. Uden denne justering ville simuleringen overvurdere modregningen markant i de sene år, fordi nominelle pensionsudbetalinger vokser, mens grænsen stod stille. Det ville give et fordrejet billede af, hvad du reelt modtager som 80-årig.

Du kan læse mere om, hvordan beløb og grænser reguleres over tid, i guiden om inflation og lønudvikling.

Effekten på din samlede marginalskat

Modregningen har en konkret skattemæssig konsekvens. For hver ekstra krone du modtager fra ratepension eller livrente over bundgrænsen betaler du indkomstskat og mister 30,9 øre i pensionstillæg. Det svarer til en effektiv marginalskat på 50–55%, afhængigt af din kommune.

Det er en af grundene til, at det for mange pensionister er attraktivt at sprede indkomsten på tværs af konti. Aldersopsparing udbetales skattefrit og indgår ikke i modregningsgrundlaget, og kan dermed supplere øvrige pensionsudbetalinger uden at udløse yderligere modregning.