Hvad er en ratepension?
En ratepension er en af de mest udbredte pensionsformer i Danmark. Mange danskere indbetaler til en ratepension via deres arbejdsgiver som en del af deres løn – og mange ved faktisk ikke helt, hvad det indebærer.
Kort fortalt er det en opsparing, du bygger op i løbet af dit arbejdsliv. Pengene er bundet, til du når pensionsudbetalingsalderen. Herefter udbetales de som et fast månedligt beløb over et aftalt antal år – typisk 10 til 25 år. "Rate" refererer netop til, at udbetalingen sker i rater over en fast periode.
Skat på ratepension
Ratepension er fradragsberettiget, når du indbetaler. Det betyder, at du sparer skat i dag – du betaler f.eks. ikke topskat af det beløb, der går ind på din ratepension.
Til gengæld beskattes udbetalingerne som personlig indkomst, når du modtager dem som pensionist. Du udskyder altså beskatningen til udbetalingstidspunktet, og det er først her, du kan se, hvad du reelt har til rådighed efter skat.
Under opsparingsperioden betaler du PAL-skat på 15,3% af afkastet hvert år – uanset om du har haft gevinst eller tab det pågældende år. PAL-skat er lavere end den skat, du betaler på afkast i frie midler, hvilket gør ratepension skattemæssigt attraktiv til langsigtet opsparing.
Hvornår kan du udbetale ratepensionen?
Du kan tidligst begynde udbetalingen fra pensionsudbetalingsalderen, som er fastsat til 3 år før folkepensionsalderen og stiger i takt med den. Nogle eksisterende pensionsordninger kan dog udbetales fra 60 år.
Du bestemmer selv, hvornår du begynder at udbetale, og over hvor mange år beløbet skal strækkes. Vælger du en kort udbetalingsperiode, får du mere udbetalt hvert år, men udbetalingsperioden slutter tidligere. Vælger du en lang periode, får du et lavere månedligt beløb fordelt over flere år.
Ratepension og modregning af pensionstillæg
Mange overser, at udbetalinger fra ratepension påvirker dit folkepensions pensionstillæg. Pensionstillægget aftrappes, jo mere du modtager i pension, og for ratepension sker det med 30,9% af beløbet over en bundgrænse.
Det betyder, at den reelle skat på din ratepension kan være højere end den nominelle indkomstskat. Pensionsplan tager højde for dette i beregningerne, så du ser det korrekte nettobeløb.
Ratepension vs. livrente – hvad er forskellen?
Den vigtigste forskel er enkel:
- Ratepension udbetales over et fast antal år, og udbetalingen stopper, når perioden er omme.
- Livrente udbetales så længe du lever – uanset om det er i 10 eller 30 år.
Ratepension giver dig mere kontrol og fleksibilitet. Med livrente stopper udbetalingen ikke, uanset hvor længe du lever. Mange danskere har en kombination af begge, og det skyldes ofte ikke et aktivt valg. Der gælder et årligt loft for, hvor meget du kan indbetale til ratepension. Overstiger din arbejdsgivers bidrag dette loft, placeres det overskydende beløb typisk på en livrente i stedet. Du ender derfor med begge typer uden nødvendigvis at have taget stilling til det.
I Pensionsplan kan du modellere begge typer og se, hvad de tilsammen giver dig at leve af år for år. Er du ansat i det offentlige med tjenestemandsstatus, kan du læse om tjenestemandspension, som fungerer helt anderledes end både ratepension og livrente.
Er ratepension en god idé?
For de fleste lønmodtagere giver det god mening at indbetale til ratepension, særligt via en arbejdsgiverordning. Du får et skattefradrag nu, PAL-skatten er lav, og du sparer disciplineret op til din pension.
Hvor meget du bør indbetale afhænger af din øvrige opsparing, din forventede pensionsindtægt og hvornår du ønsker at gå på pension. Det er præcist de spørgsmål, en pensionsberegner som Pensionsplan kan hjælpe dig med at besvare.