Forbruget ændrer sig gennem pensionen
En pensionsberegning antager ofte, at du bruger det samme beløb hvert år som pensionist. Sådan ser virkeligheden sjældent ud.
De første år efter pension er typisk de dyreste. Du er frisk, aktiv og har måske planlagt rejser, forbedringer af hjemmet eller nye fritidsaktiviteter. Senere falder udgifterne, efterhånden som tempoet dæmpes. Og i den sene fase kan udgifter til pleje og sundhed stige igen.
Modellerer du kun ét fast beløb, overestimerer du sandsynligvis dine udgifter i midten af pensionen og underestimerer dem i begyndelsen og slutningen. Resultatet er en plan, der ikke afspejler dit faktiske liv.
Faser i stedet for et gennemsnit
Pensionsplan lader dig opdele din pensionsperiode i faser, hver med sit eget månedlige budget. En typisk opdeling kunne se sådan ud:
- Aktiv pension (eks. 63–75 år): Høje udgifter til rejser, aktiviteter og tid med familien. Måske 35.000 kr om måneden.
- Roligere periode (eks. 75–85 år): Færre store udgifter, lavere forbrug. Måske 25.000 kr om måneden.
- Sen fase (eks. 85+): Endnu lavere aktivitetsniveau og dermed lavere udgifter. I Danmark dækker det offentlige det meste af eventuelle pleje- og sundhedsomkostninger.
For mange danskere falder udgifterne gradvist gennem pensionstilværelsen, frem for at stige. Det er selvfølgelig dine egne tal, der gælder. Pointen er, at du kan modellere det forløb, der passer til din situation.
Den visuelle editor
I Pensionsplan justerer du faserne direkte i en visuel tidslinje. Du kan trække grænsen mellem to faser frem og tilbage og se beløbene ændre sig. Tilføjer du en ny fase, indsættes den i tidslinjen og du kan straks justere dens længde og budget.
Simuleringen opdateres automatisk, når du redigerer. Du kan altså i realtid se, hvad det koster dig at flytte din aktive fase fra 72 til 75 år, eller hvad der sker med succesraten, hvis du skærer 5.000 kr om måneden i den tidlige fase.
Engangsbeløb og særlige udgifter
Udover de faste månedlige faser kan du tilføje engangsbeløb på specifikke tidspunkter, f.eks. en større rejse, renovering eller støtte til børn. Disse indgår i simuleringen på samme måde som de løbende udgifter.
Hvorfor det giver en bedre plan
Når udgiftsprofilen matcher det forventede forløb, bliver beregningen mere præcis. Du undgår at spare unødigt meget op til en flad gennemsnitstilværelse, og du opdager tidligere, hvis der er et specifikt år eller en fase, der er sårbar i simuleringen.
En plan, der siger "du har 92% sandsynlighed for at have nok", er mere meningsfuld, når budgettet bag den faktisk afspejler, hvordan du forventer at leve.